Jeg har udgivet artiklen “Antropologisk supervision” i Erhvervspsykologisk Tidsskrifts temanummer “Opgør med individualistisk psykologi” sammen med Søren Bjørn Larsen.
I artiklens abstract har vi skrevet følgende:
“Hvis du har prøvet at deltage i klassisk struktureret supervision, der tager udgangspunkt i enkelte medarbejderes sager, så har du sikkert også prøvet den akavede tavshed, der kan opstå, når supervisor kigger rundt og spørger, hvem der har en sag til dagens supervision. Deltagerne kan være usikre på, om det, de siger, lyder dumt, der kan være direkte mistillid til andre i rummet, om de vil blive set ned på, og de kan være usikre på, om den fortrolighed og hensynsfuldhed, der typisk bedes om, vil blive respekteret og overholdt. De kan også have en oplevelse af, at det, som de er optagede af, ikke er et ”legitimt supervisionsemne. De begrænsninger, den klassiske supervisionspraksis
støder ind i, har vi fundet inspiration til at udvikle med antropologien. Antropologer kigger nysgerrigt, undrende og kritisk på, hvad vi laver sammen, og deres metode kan derfor hjælpe os til at nytænke supervision som et rum, hvor vi kan have udforskende samtaler, der er mindre individualiserede og instrumentaliserede end klassisk supervisionspraksis.”
